Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    Alkoholisme er en kronisk sygdom. Det vil sige, at hvis en person først har udviklet en fysisk og psysisk afhængighed af alkohol, vil vedkommende ikke kunne slippe af med sin afhængighed igen. Men det betyder ikke at alt håb er ude. Gennem professionel hjælp og behandling, kan man lære at kontrollere sin alkoholafhængighed og derved bremse udviklingen af sygdommen.

    Hvorfor kan man ikke helbrede alkoholisme?

    Når man har et længerevarende misbrug af alkohol, skaber det ændringer i hjernens biokemi og som resultat af det udvikler man en psykisk afhængighed af alkohol.

    Hvorfor bliver hjernen afhængig af alkohol?

    Vores hjerner er bygget af milliarder af nerveceller, kaldet neuroner. Vores tanker, følelser og handlinger er resultatet af elektriske impulser og signaler som passerer frem og tilbage mellem neuronerne. Dette sker ved hjælp af kemiske signalstoffer der kaldes neurotransmittere. Et længerevarende misbrug af alkohol kan både forstærke eller blokere virkningen af forskellige neurotransmittere. Derudover bliver der skabt nye neutrale veje i hjernen. Disse neutrale veje får den drikkende overbevist om, at det vil være umuligt at stoppe drikkeriet og leve et liv afholdende fra alkohol. 

    Den ubalance i hjernen fører til alkoholafhængighed. 

    Hos en alkoholiker (en person der er blevet afhængig af alkohol), bliver hjernens belønningscenter stærkt påvirket af neurotransmittere. Det er muligt at genbalancere hjernens neurotransmittere over tid, men nye neurale veje der er blevet skabt som følge af misbruget, vil altid være der.

    Det er dog vigtigt at nævne, at det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget som helst eller at alkoholbehandling ikke kan hjælpe. Tværtimod. Gennem professionel alkoholbehandling bliver der skabt den nødvendige tankeforandring hos den alkoholafhængige.

    Kan alkoholbehandling helbrede alkoholisme?

    Nej. Som forklaret ovenfor, kan alkoholisme eller alkoholafhængighed ikke helbredes. Sygdommen vil altid være der hos vedkommende. Alkoholisme kan sammenlignes med en allergi. Hvis du er stærkt allergisk over for noget, eksempelvis tomater, kan du sagtens have det godt alligevel og bremse din allergi ved at undgå tomater. Og hvis du over en længere periode fuldstændig undgår det du er allergisk overfor, vil symptomerne typisk blive meget bedre eller helt forsvinde. Men det får ikke din allergi til at forsvinde. Du er stadig allergisk. Sygdommen er der stadig. Men du har lært at leve med den og undgå den.

    Gennem terapi og alkoholbehandling skabes der nye neurale veje hos den drikkende, som hjælper vedkommende til at kunne opnå glæde ved andre aktiviter end at drikke. Men ligesom det er tilfældet for allergier eller andre sygdomme, er manglen på symptomer ikke ensbetydende med, at sygdommen er fuldstændig helbredt eller ikke længere er eksisterende. 

    Uden professionel alkoholbehandling og den tankeforandring der bliver skabt derigennem, vil en der er afhængig af alkohol altid ende med at drikke igen før eller siden.

    Den store forskel på eksemplet med tomatallergi og alkoholisme er netop afhængighed. Derfor er det altid nødvendigt at få professionel hjælp og alkoholbehandling. 

    Hvis du selv eller én du holder af har et alkoholproblem, kan du ringe til vores gratis rådgivningslinje. Vi besvarer telefonerne alle årets dage. Ring for gratis hjælp og rådgivning på 70 20 55 01.

    Skal vi ringe dig op?

    Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

    Gratis og 100% fortrolig.