Er en alkoholbehandling ensbetydende med at man skal afholde sig fra alkohol resten af livet?
For nogle kan det lade sig gøre, at omgås og indtage alkohol på en helbreds- og socialansvarlig måde, mens det for andre vil være helt umuligt. Mange med et misbrug af alkohol forsøger sig så småt frem, men taber kontrollen til alkoholen igen og igen. Før du påbegynder i behandling hos Dyscon, tilbyder vi en test til alle vores klienter. Denne test viser tydeligt hvorledes du er i stand til at lære at kontrollere dit alkoholforbrug og ”drikke med måde”, eksempelvis gennem alkohol-coaching, eller om total afholdenhed er nødvendig for dig.
Kan jeg være sikker på at 6-dages modellen virker?
Ja. Det er ikke uden grund, at 6-dages modellen er kendt som Danmark mest effektive alkoholbehandling. Men denne behandlingsform er ikke for alle. Før du indskrives i behandlingen, anvender vi en særlig test, samt en indledende samtale til at vurdere om det også er den rette behandling for dig. Vi indskriver kun dem vi er sikre på, vil få fuldt udbytte af behandlingen. Er 6-dages modellen ikke den rette alkoholbehandling for dig, henviser vi dig i stedet til en anden behandling, der er tilpasset dine behov, så du kan være sikker på at få den bedst mulige hjælp. Intet overlades til tilfældighederne. Vores professionelle alkoholbehandlere er blandt nogle af de højest uddannede i Europa, og har alle selv haft alkoholmisbrug tæt inde på livet. Alt dette sikrer, at du får den bedste alkoholbehandling, skræddersyet til dig og lige netop din situation. Derfor kunne vi også som de første i Danmark tilbyde 100% behandlingsgaranti.
Kan jeg forvente ventetid på at komme i alkoholbehandling med 6-dages modellen?
Nej. 6-dages modellen er en alkoholbehandling uden venteliste. Allerede lige efter den indledende samtale, kan behandlingen påbegyndes. Som det første sættes et terapeutisk-coaching forløb i gang og sammen med egen læge, speciallæge eller anden læge påbegyndes en afrusning. Lige så snart klienten er klar til det, kan primærbehandlingen begynde på det førstkommende ledige 6-dages hold.
Kan jeg vælge at komme i behandling i 6-dages modellen i en bestemt uge?
Vi vil så vidt det er muligt, gøre hvad vi kan for at imødekomme særlige ønsker. Nogle klienter har kun begrænsede uger at vælge imellem, og kan derfor have et meget specifikt ønske til hvilken uge behandlingen ligger i. Hvis du har nogen særlige ønsker, gøre hvad vi kan for at imødekomme dem. Jo bedre tid vi har, desto større er sandsynligheden for at dine ønsker kan lade sig gøre, så kontakt os hurtigst muligt, så vi ved hvad vi har at arbejde med og ud fra.
Kan jeg vælge at komme i behandling i 6-dages modellen i min ferie?
Ja. Vi er klar over, at en del klienter ønsker at bruge en uge af deres ferie i 6-dages modellen, og vi har derfor også hold i typiske ferieuger. For at imødekomme dit ønske, er det vigtigt at du kontakter os hurtigst muligt, så vi kan nå at reservere pladsen til dig. Derudover er vi nødt til at sikre, at du har tid til at gennemgå det nødvendige inden opholdets opstart.
Må jeg have min mobiltelefon med i løbet af alkoholbehandlingen?
Ja. Mens mange døgnbehandlinger fratager klienter deres mobiltelefon, samt andre rettigheder, er det vigtigt for os, at du i 6-dages modellen lige så vel som vores andre alkoholbehandlinger, bliver behandlet som et voksent menneske, og bliver vist den værdighed og respekt du har krav på. Vi forventer dog, at du anvender din mobiltelefon på en sådan måde, at den ikke forstyrrer andre klienter, vores behandlere eller selve undervisningen.
Må jeg medbringe en bærbar computer, tablet eller lignende elektronisk enhed i behandlingen?
Ja. Ligesom det er tilladt at medbringe sin mobiltelefon, må ovenstående også gerne medbringes. Igen forventer vi dog, at du tager hensyn til både din egen, samt de andre deltageres undervisning og at enhederne derfor anvendes på en sådan måde, at de ikke forstyrrer eller er til distrahering for andre.
Det er dog vigtigt, at du ikke påtager dig arbejdsopgaver mens du er i 6-dages modellen. Dette vil være forstyrrende i din egen proces.
Huset har adgang til gratis internet under normale omstændigheder.