Skip to main content
Behandlingsgaranti
Alkoholrådgivning 24-7
Individuel behandling
Anonym behandling
Behandlingsgaranti
Alkoholrådgivning 24-7
Individuel behandling
Anonym behandling

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL TIL 6-DAGES MODELLEN

 

Hvordan er det muligt for en alkoholbehandling, kun at vare 6 dage?

Alkoholbehandlingen varer et år. Den påbegyndes inden det 6 dages-ophold, og varer herefter et helt år.

Hvorfor er det kaldet 6-dages modellen, hvis alkoholbehandlingen varer i et helt år?

Da du kun er væk fra både familie og job i 6 dage (5 nætter), i stedet for de typiske 5-8 uger hos andre behandlingssteder, hedder det 6-dages modellen.

Hvordan er det muligt, at opholdet i denne alkoholbehandling kan klares på 6 dage, når andre behandlingssteder er 5-8 uger om det?

Det er blandt andet fordi 6-dages modellen er tilpasset mennesker som er socialt velfungerende.

Passer 6-dages modellen til alle? 

Nej. Den henvender sig til mennesker som er socialt velfungerende og lever et nogenlunde normalt liv, trods deres alkoholmisbrug. De fleste der bliver indskrevet i denne alkoholbehandling, har stadig familie, arbejde, venner osv. 

Hvordan ved jeg om 6 dages-modellen er den rigtige alkoholbehandling for mig?

Før valg af alkoholbehandling, tilbyder vi dig en indledende samtale med en af vores uddannede alkoholbehandlere. Ved denne samtale bliver dine problematikker og behov analyseret, eventuelle spørgsmål du måtte have bliver besvaret, og allerede ved denne samtale er det muligt for dig og vores behandler i fællesskab at vurdere, om 6-dages modellen egner sig til dig. Vi overlader intet til tilfældighederne. Du gennemgår en grundig test – Dyscon udredning, og derudover tilbyder vi vores Behandlingsgaranti, som du også er dækket af.

Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    Dækker min eller min virksomheds sundhedsforsikring for alkoholbehandling i 6-dages modellen?

    Vi samarbejder med langt de fleste sundhedsforsikringer, og vi hjælper dig naturligvis gerne med at tage en samtale med din.

    Er der en læge tilknyttet til behandlingen i 6-dages modellen?

    Ja. Du har mulighed for at blive udredt hos enten en af vores tilknyttede læger eller hos din egen læge.

    Behøver min arbejdsgiver at vide, at jeg skal i alkoholbehandling?

    Det er helt op til dig, hvem du ønsker at informere derom og fortælle det til.

    Hvem er de andre jeg møder under opholdet i 6-dages modellen?

    Dit hold består af maks. 5 deltagere, udover behandlerne. Alkoholproblemer skelner ikke og rammer alle slags mennesker. Indenfor det seneste år har vi bl.a. haft en skolelærer, tandlæge, direktør, folkepensionist, håndværker og mange andre i alkoholbehandling. Det de alle har til fælles er, at alkoholen er blevet et problem i hverdagen og de har derfor brug for hjælp til at lægge den fra sig.

    Er der sikret fortrolighed og anonymitet i behandlingen?

    Ja. Du er altid sikret både diskretion og høj fortrolighed i 6-dages modellen. Inden et hold begynder i alkoholbehandlingen, skriver alle deltagere under på en fortrolighedserklæring.

    En jeg elsker, har et alkoholproblem. Hvordan får jeg vedkommende til at indse at en alkoholbehandling er nødvendig?

    Det er ikke en nem opgave. De fleste der kæmper med et alkoholproblem, vil typisk hellere opgive næsten alt andet end lige netop alkoholen. Det er vigtigt at forstå, at det ikke betyder at vedkommende ikke elsker dig, men at for ham eller hende er tanken om at skulle leve uden alkohol, næsten lige så voldsom som at skulle leve uden en arm eller et ben. For mange pårørende betyder det, at de gentagende gange år efter år, forsøger at overbevise én de holder af med et alkoholproblem om at gå i alkoholbehandling, men gang på gang bliver skuffet. For at imødekomme denne svære situation, har Dyscon Alkoholbehandlinger udviklet en særlig terapeutisk metode til at tage ”den svære samtale”. Vi kalder det konfliktfri intervention.

    Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

    100% fortrolighed & diskretion

      Er en alkoholbehandling ensbetydende med at man skal afholde sig fra alkohol resten af livet?

      For nogle kan det lade sig gøre, at omgås og indtage alkohol på en helbreds- og socialansvarlig måde, mens det for andre vil være helt umuligt. Mange med et misbrug af alkohol forsøger sig så småt frem, men taber kontrollen til alkoholen igen og igen. Før du påbegynder i behandling hos Dyscon, tilbyder vi en test til alle vores klienter. Denne test viser tydeligt hvorledes du er i stand til at lære at kontrollere dit alkoholforbrug og ”drikke med måde”, eksempelvis gennem alkohol-coaching, eller om total afholdenhed er nødvendig for dig.

      Kan jeg være sikker på at 6-dages modellen virker?

      Ja. Det er ikke uden grund, at 6-dages modellen er kendt som Danmark mest effektive alkoholbehandling. Men denne behandlingsform er ikke for alle. Før du indskrives i behandlingen, anvender vi en særlig test, samt en indledende samtale til at vurdere om det også er den rette behandling for dig. Vi indskriver kun dem vi er sikre på, vil få fuldt udbytte af behandlingen. Er 6-dages modellen ikke den rette alkoholbehandling for dig, henviser vi dig i stedet til en anden behandling, der er tilpasset dine behov, så du kan være sikker på at få den bedst mulige hjælp. Intet overlades til tilfældighederne. Vores professionelle alkoholbehandlere er blandt nogle af de højest uddannede i Europa, og har alle selv haft alkoholmisbrug tæt inde på livet. Alt dette sikrer, at du får den bedste alkoholbehandling, skræddersyet til dig og lige netop din situation. Derfor kunne vi også som de første i Danmark tilbyde 100% behandlingsgaranti.

      Kan jeg forvente ventetid på at komme i alkoholbehandling med 6-dages modellen?

      Nej. 6-dages modellen er en alkoholbehandling uden venteliste. Allerede lige efter den indledende samtale, kan behandlingen påbegyndes. Som det første sættes et terapeutisk-coaching forløb i gang og sammen med egen læge, speciallæge eller anden læge påbegyndes en afrusning. Lige så snart klienten er klar til det, kan primærbehandlingen begynde på det førstkommende ledige 6-dages hold.

      Kan jeg vælge at komme i behandling i 6-dages modellen i en bestemt uge?

      Vi vil så vidt det er muligt, gøre hvad vi kan for at imødekomme særlige ønsker. Nogle klienter har kun begrænsede uger at vælge imellem, og kan derfor have et meget specifikt ønske til hvilken uge behandlingen ligger i. Hvis du har nogen særlige ønsker, gøre hvad vi kan for at imødekomme dem. Jo bedre tid vi har, desto større er sandsynligheden for at dine ønsker kan lade sig gøre, så kontakt os hurtigst muligt, så vi ved hvad vi har at arbejde med og ud fra.

      Kan jeg vælge at komme i behandling i 6-dages modellen i min ferie?

      Ja. Vi er klar over, at en del klienter ønsker at bruge en uge af deres ferie i 6-dages modellen, og vi har derfor også hold i typiske ferieuger. For at imødekomme dit ønske, er det vigtigt at du kontakter os hurtigst muligt, så vi kan nå at reservere pladsen til dig. Derudover er vi nødt til at sikre, at du har tid til at gennemgå det nødvendige inden opholdets opstart.

      Må jeg have min mobiltelefon med i løbet af alkoholbehandlingen?

      Ja. Mens mange døgnbehandlinger fratager klienter deres mobiltelefon, samt andre rettigheder, er det vigtigt for os, at du i 6-dages modellen lige så vel som vores andre alkoholbehandlinger, bliver behandlet som et voksent menneske, og bliver vist den værdighed og respekt du har krav på. Vi forventer dog, at du anvender din mobiltelefon på en sådan måde, at den ikke forstyrrer andre klienter, vores behandlere eller selve undervisningen.

      Må jeg medbringe en bærbar computer, tablet eller lignende elektronisk enhed i behandlingen? 

      Ja. Ligesom det er tilladt at medbringe sin mobiltelefon, må ovenstående også gerne medbringes. Igen forventer vi dog, at du tager hensyn til både din egen, samt de andre deltageres undervisning og at enhederne derfor anvendes på en sådan måde, at de ikke forstyrrer eller er til distrahering for andre.

      Det er dog vigtigt, at du ikke påtager dig arbejdsopgaver mens du er i 6-dages modellen. Dette vil være forstyrrende i din egen proces.

      Huset har adgang til gratis internet under normale omstændigheder.

      Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

      100% fortrolighed & diskretion

        Må jeg ryge under mit ophold i 6-dages modellen?

        Ja. Vær opmærksom på at selve huset som opholdet foregår i, er helt røgfrit. Det vil også sige værelserne og undervisningslokalerne. Men vi tager stort hensyn til både rygere og ikke rygeres behov.

        Jeg har tidligere været i en anden alkoholbehandling, men kæmper nu med alkoholproblemer igen. Kan 6-dages modellen gavne mig?

        Ja. Ofte får vi henvendelser fra personer der tidligere har været i en anden behandling, men som nu oplever tilbagefald. I 6-dages modellen vil du ikke kun få genopfrisket det som du har lært fra en tidligere alkoholbehandling, men du vil også opnå en masse ny viden. Alt dette vil sammenlagt kunne hjælpe dig til at vinde kampen mod alkoholen én gang for alle.

        Jeg er et troende menneske. Vil det påvirke min behandling?

        6-dages modellen er fuldstændig neutral i forhold til både religion, politik, spiritualitet osv. Uanset hvilken overbevisning du har, lover vi dig, at den vil blive fuldt respekteret.

        Jeg bor ikke i Danmark. Kan jeg alligevel komme i behandling med 6-dages modellen?

        Ja. Vi modtager klienter fra flere lande udover Danmark. Hovedsageligt er der tale om lande som Norge, Sverige, Island og Grønland, samt danskere der er bosiddende eller udstationeret i udlandet, men som kommer hjem til Danmark for at deltage i alkoholbehandlingen.

        Foregår der offentlig registrering af klienterne i behandlingen?

        Der forekommer inden videregivelse af dine fortrolige oplysninger. Dette sker kun efter dit eget ønske og med dit samtykke.

        Hvor mange andre klienter er i behandling hos 6-dages modellen samtidig med mig?

        Et hold i 6-dages modellen består at maks. 6-7 klienter.

        Jeg har et blandingsmisbrug af alkohol og piller. Er 6-dages modellen den rette behandling for mig? 

        Som regel anbefaler vi ikke 6-dages modellen, når der er tale om et blandingsmisbrug, hvad enten det er alkohol og piller, alkohol og hash eller alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Som det bedste i din situation, tilbyder vi Dyscon udredning, en grundig indledende test for at afdække, hvad der vil være det bedste for dig. Dette vil være det mest optimale redskab til at sikre, at du får en helt rigtige behandling til lige netop dig og din situation.

        Sidder du tilbage med et ubesvaret spørgsmål eller overvejer du, om 6-dages modellen er den rette behandling for dig eller én som du holder af, så sidder vores kompetente behandlere klar til at hjælpe dig. Ring til vores gratis rådgivningslinje og få en uforpligtende samtale med en alkoholbehandler, der selv har haft misbrug og afhængighed tæt inde på livet. Vi besvarer opkald alle årets dage, og lover selvfølgelig diskretion og fortrolighed.

        Har du et alkoholproblem?

        Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

          Skal vi ringe dig op?

          Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

          Gratis og 100% fortrolig.