Skip to main content
Behandlingsgaranti
Alkoholrådgivning 24-7
Individuel behandling
Anonym behandling
Behandlingsgaranti
Alkoholrådgivning 24-7
Individuel behandling
Anonym behandling

Ambulant alkoholbehandling

Ambulant alkoholbehandling er en rigtig god behandlingsform for mange typer af misbrug. Måske drikker du ”lidt” for meget og ønsker at begrænse dit alkoholforbrug, men uden at have udviklet en afhængighed. Så vil ambulant alkoholbehandling kunne hjælpe dig til at lære at begrænse dit indtag af alkohol, således at du lærer at drikke på en socialansvarlig måde.

Ambulant alkoholbehandling er derudover også en hensigtsmæssig alkoholbehandling for dig, som har udviklet en fysisk og psykisk afhængighed af alkoholen, det der også kaldes alkoholisme. I dit tilfælde, vil ambulant alkoholbehandling kunne hjælpe dig til at opnå den forandring der er nødvendig, for at du kan få et liv uden de problemer, som dit misbrug medfører.

Langt de fleste henvendelser vi modtager i vores alkoholrådgivning, er fra mennesker der stadig passer arbejde, familie, socialt liv m.m. Mange kan få hjælp til deres alkoholproblem inden forbruget eskalerer. Igennem ambulant alkoholbehandling er det muligt for mange at lære teknikker og redskaber, der kan hjælpe dem til at reducere deres forbrug af alkohol.

Ambulant alkoholbehandling foregår typisk således, at man møder op på et af vores behandlingsambulatorier én gang om ugen. Her vil du have en samtale med en alkoholbehandler.

Det vil sige, at man er ikke ”indlagt” på behandlingsstedet eller hjemmefra i en længere periode. Behandlingen foregår samtidig med, at man kan passe sin hverdage med familie, job og venner som sædvanligt.

Individuel alkoholbehandling

Hos Dyscon bliver du ikke bare placeret i en behandlingsgruppe. Vores ambulante alkoholbehandling består af individuelle samtaler, så det kun er dig og en professionel alkoholbehandler der er til stede. Det giver os muligheden for at skræddersy og tilpasse behandlingen, så den passer bedst muligt til lige netop dig og din situation. Det er muligt at medbringe en partner/ægtefælle, familiemedlem, anden fortrolig eller lignende.

Vi garanterer samtidig både høj diskretion og fuld fortrolighed. Du kan sågar være helt anonym, hvis du ønsker dette.

Det er vigtigt for os at tilpasse din alkoholbehandling. Dette gør vi ud fra både dine egne behov og ønsker, samt hvad vi professionelt vurderer, er den optimale behandling for dig og din situation. Alle situationer er forskellige. Det kan være at du blot drikker ”lidt” for meget, og derfor har brug for nogle værktøjer til hvordan du begrænser dit alkoholforbrug. Dette kalder vi ”lær at drikke med måde”. Det er dog ikke en mulighed for alle. For nogle har misbruget stået på så længe og været så omfattende, at de har udviklet alkoholafhængighed, og har derfor brug for at afholde sig helt fra alkohol.

For at finde frem til omfanget af dit alkoholproblem og derved den bedste behandling i din situation, begynder alle forløb med en grundig udredning. Formålet her er at afklare hvilken målsætning og behandling der er realistisk for dig, så vi kan tilpasse og tilbyde dig en individuel alkoholbehandling.

Fleksibel og hurtig alkoholbehandling

Vi ved at det kan være svært at få hverdagens ender til at mødes. Hos Dyscon har vi derfor fleksible åbningstider, så det vil ofte være muligt at tilbyde dig behandlingstider uden for din normale arbejdstid. Det vil sige, at du kan passe dit arbejde som sædvanligt, og derfor ikke er forpligtet til at fortælle andre om din alkoholbehandling, hvis du ikke ønsker det. Det er helt op til dig, hvem du vælger at indvie i din behandling og som skal vide det.

Når du henvender dig til os, vil du som regel kunne starte på en alkoholbehandling allerede et par dage efter.

Er du det mindste i tvivl om du har brug for alkoholbehandling? Så ring endelig til vores gratis rådgivningslinje. Vores højt uddannede behandlere sidder klar til at vejlede og rådgive dig. Du kan vælge at forblive anonym, når du ringer. Ring til os på tlf. 70 20 55 01.

Er du pårørende til én der drikker ”lidt” for meget? Så er vi også klar til at hjælpe dig. Uanset om du er bekymret for en partner/ægtefælle, familiemedlem, kollega eller god ven, er du meget velkommen til at ringe til os og høre om mulighederne.

Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    Har du et alkoholproblem?

    Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

      Skal vi ringe dig op?

      Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

      Gratis og 100% fortrolig.