Skip to main content

Gratis alkoholrådgivning – 70 20 55 01

100% fortrolighed & diskretion

    Hvad er alkoholafhængighed? Er det farligt? Hvordan ved jeg, om jeg har udviklet alkoholafhængighed? Og hvordan får man hjælp, hvis man først er blevet afhængig af alkohol? Alt dette kan du få svar på i denne artikel. 

    Hvad er alkoholafhængighed?

    Afhængighed af alkohol – det man også kalder for alkoholisme – er meget udbredt i Danmark. At være afhængig af alkohol betyder, at på trods af tydelige negative konsekvenser af ens alkoholforbrug, er man ikke selv i stand til at stoppe med at drikke. 

    En der er er alkoholafhængig vil ofte have forsøgt at stoppe sit alkoholforbrug gentagende gange. Nogle gange vil han eller hun måske endda have været i stand til at stoppe med drikke i en kortere periode, uger eller måske et par måneder, men før eller siden ender vedkommende tilbage i samme forbrug. Professionel hjælp og behandling er nødvendig. Uden den nødvendige hjælp, vil vedkommende altid give sig til at drikke igen, og forbruget vil nå samme niveau som før eller måske endda blive større.

    Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er ca. 140.000 danskere afhængige af alkohol. 

    Alkoholafhængighed og benægtelse

    En person der er blevet fysisk og psykisk afhængig af alkohol, vil ofte være i benægtelse over situationen. Vedkommende vil ikke kunne indse problemets omfang og de konsekvenser det medfører, og vil derfor som oftest benægte situationen både over for sig selv og sine omgivelser. Dette er et typisk kendetegn for sygdommen. 

    Det kan føre til stor frustration for de pårørende, som tydeligt ser konsekvenserne ved drikkeriet og det omfang problemet har nået, medens den drikkende selv negligerer sit problem og den effekt det har på både dem selv og deres omverden. 

    Det medfører ofte utallige trættende og opslidende diskussioner, når den drikkende ikke selv erkender at have et problem, men de pårørende tydeligt mærker den effekt det har på vedkommende selv og omgivelserne, og alle disse drænende diskussioner tærer både på parholdet og familielivet. 

    Ofte vil den drikkende måske acceptere at have et problem, men forklare at han eller hun godt selv kan klare det og finde en løsning. De har bare brug for lidt mere tid til at sætte proppen i flasken og har brug for mere forståelse fra familien. 

    Men det kan ikke lade sig gøre. Når først man har udviklet alkoholafhængighed, er professionel hjælp nødvendig for at opnå en varig og holdbar løsning. Uden professionel hjælp og behandling, vil vedkommende altid give sig til at drikke igen efter en begrænset tidsperiode. Der skal skabes en tankeforandring, og denne kommer kun af professionel alkoholbehandling. 

    Dyscon har stor erfaring med at tilbyde professionelle og effektive alkoholbehandlinger til personer der har udviklet afhængighed af alkohol. Igennem årene har vi hjulpet tusindvis af familier og enkeltpersoner, der før kæmpede med alkoholproblemer. Vi kan også hjælpe dig og din familie. Ring til os på 70 20 55 01 for at høre mere om vores alkoholbehandlinger, og for gratis rådgivning til dig selv eller én du holder af. 

    Hvad er forskellen på alkoholmisbrug og alkoholafhængighed?

    Kort sagt, kan man godt have et misbrug af alkohol uden at have udviklet alkoholafhængighed. Men én der allerede har udviklet afhængighed af alkohol og som er aktivt drikkende, vil altid have et alkoholmisbrug. 

    Som nævnt tidligere er der i Danmark cirka 140.000 der har udviklet alkoholafhængighed (tal fra Sundhedsstyrelsen). Men ifølge Sundhedsstyrelsen er der cirka 585.000 danskere, der har et skadeligt overforbrug af alkohol, eller et alkoholmisbrug. Der er altså en del flere med et alkoholmisbrug, end dem der er alkoholafhængige.

    Hvis man først er blevet afhængighed af alkohol, er der kun én vej ud af alkoholmisbruget. Man må lære at leve et ædru liv og afholde sig fuldstændigt fra alkohol. Det kan ikke lade sig gøre at genvinde et balanceret forhold til alkohol. 

    Én med et alkoholmisbrug, som endnu ikke har udviklet afhængighed, vil dog ofte kunne lære at begrænse og kontrollere sit alkoholforbrug, og behøver derfor nødvendigvis ikke at afholde sig helt fra alkohol. Han eller hun kan lære at drikke socialt ansvarligt, eller det som vi kalder lære at drikke med måde.

    Der er altså stor forskel på, hvilken alkoholbehandling der vil være den optimale for en person som har et misbrug af alkohol, men ikke er afhængig, og for en person der har udviklet alkoholafhængighed. 

    Hos Dyscon kan vi hjælpe dig! Uanset om du drikker ”lidt” for meget eller har udviklet alkoholafhængighed, har vi en alkoholbehandling der passer til dig og din situation, og kan hjælpe dig og din familie til at genvinde et godt liv uden alkoholproblemer. Vi sidder klar til at besvare opkald på vores gratis rådgivningslinje alle årets dage. Ring til os på 70 20 55 01, så kan vi rådgive og vejlede dig, så du får den rette behandling i lige netop din situation. 

    Du kan læse mere om vores alkoholbehandlinger her:

    Ambulant alkoholbehandling

    6-dages modellen

    Online alkoholbehandling

    Lær at drikke med måde

    Er jeg alkoholafhængig?

    Hvis du stiller dig selv det spørgsmål, kan det være et godt tegn. Ofte siger man, at én med et alkoholmisbrug kan godt være i tvivl, mens den alkoholafhængige er klar over svaret. Har man først udviklet alkoholafhængighed, er man inderst inde godt klar over det. 

    Det kan være at du igen og igen har forsøgt at stoppe med at drikke og lægge alkoholen på hylden én gang for alle. Og måske det endda er lykkedes for dig at have flere gode perioder uden alkohol, men hver gang er du alligevel endt tilbage i det samme mønster og alkoholforbrug som før.

    Det er uden tvivl frustrerende! I sådan situation er det meget naturligt, hvis du spørger dig selv om, hvordan det er muligt for dig at have styr på alt i dit liv, lige undtagen dit alkoholforbrug. Når det kommer til alkohol, er det som om, at du er magtesløs og aldrig har nogen kontrol. 

    Hvis du kan nikke genkende til den følelse, så fortvivl ikke. Alle vores højtuddannede og professionelle alkoholbehandlere har været lige netop dér, hvor du er. De har hjulpet tusindvis af mennesker, der også befandt sig i lignende situationer. Og de kan også hjælpe dig! Udsæt ikke din beslutning om hjælp. Vi sidder klar ved telefonen. Ring nu på 70 20 55 01.

    Læs også artiklerne: 

    Antabus kurerer ikke alkoholafhængighed 

    Hvordan behandler man alkoholafhængighed?

    Skal vi ringe dig op?

    Få hjælp nu – også hvis du er pårørende. Lad os ringe dig op til en uforpligtende samtale.

    Gratis og 100% fortrolig.